Nyheder
Info » Nyheder » Nyheder
Vejle Judo Klub - Årets klub 2015 15-06-2015

Judo Danmarks årsmøde 2015

Judo Danmarks årsmøde 2015 blev afholdt en regnfuld lørdag d. 13. juni på Hotel Scandic i Kolding. Fra Vejle Judo klub deltog Claus Riis Hansen og undertegnede. For mit vedkommende var det første gang jeg deltog i årsmødet, så jeg var spændt på hvad dagen ville bringe.

Jeg vil ikke give et referat fra mødet – alle beretninger, forslag m.m. kan ses på: http://www.judo.dk/judo-danmark/arsmoder/2-uncategorised/266-arsmode-2015 - men nøjes med at kommentere på nogle punkter af interesse for Vejle Judo Klub.

Inden formand Martin Kirkhammer aflagde beretning var der uddeling af diverse pokaler. 

Pokalen for årets klub gik til Vejle Judo Klub begrundet i vores afholdelse af både DM for seniorer og Matsumae Cup (begge arrangementer fik stort ros) samt klubbens deltagelse i udarbejdelse af Judo Danmarks nye Aldersrelaterede trænings koncept. Vedrørende ATK konceptet, faldt der mange rosende ord for klubbens deltagelse i udarbejdelsen af konceptet. Så vores samarbejde det seneste par år med Jürgen Klinger (6. dan) fra University of Bath i England må siges at have båret frugt, ikke kun til gavn for Vejle Judo Klub, men også for Judo Danmark.

I formandens beretning blev fremhævet de gode resultater Dansk judo har opnået det seneste år, hvilket har ført med, At Frederik Jørgensen fra Politiets judoklub dels er med ved 1. European Games, som afholdes i Baku i Aserbajdsjan fra 12. juni til 28. juni, dels at Frederik arbejder hårdt for – og har en realistisk chance for at blive dansk deltager ved OL i Rio 2016. Derudover er flere gode kæmpere på vej frem i kølvandet på Frederik.

Judo Danmarks bestyrelse arbejder med 5 indsatsområder i det kommende år:.  

1. Familiejudo 

2. Flere piger/kvinder 

3. Hverve drenge 10-13 år

4. Attraktive stævner

5. Fastholdelse, herunder lejrer, +30 aktiviteter   

Blandt udvalgenes beretninger hæftede jeg mig især ved DJU’s udviklingskonsulent, Karina Sørensens beretning. Karina har i årets løb arbejdet med mange forskellige emner og også aflagt Vejle Judo Klub besøg et par gange. Bl.a. i forbindelse med afholdelse af et workshop omkring forældreinvolvering.

Nogle af de udviklingstiltag der arbejdes med er:

  • Implementering af ATK i klubberne
  • 1-2-Idrætsleder, som er et dagskursus henvendt til de unge, der gerne vil vide lidt omkring ledelse af en idrætsklub. Der afholdes et kursus i Vejle d. 27. september, bl.a. i samarbejde med Vejle Taekwondo Klub
  • Pige/kvinde træf – herunder ”Kvindernes Judokampdag” d. 8. marts
  • Skolejudo
  • Fitness judo
  • Familiejudo
  • Jump4Fun

Sidstnævnte er et DGI projekt omkring udvikling af idrætstilbud rettet specielt mod overvægtige børn.

Af de indkomne forslag var der kun diskussion omkring forslag 4, som var et forslag til samlet rettelse af en del punkter i ”Individuel stævnereglement”. 

Diskussionen endte med, at det blev vedtaget at fremover vil der ved ungdoms- og pokalturneringer inddeles i puljer med flydende vægtklasser. Dette vil ske for at sikre, at alle deltager i ungdoms- og pokalturneringer får et rimeligt antal kampe, i stedet for at risikere at være eneste deltager, eller at der kun er to deltagere i en vægtklasse, hvilket undertiden sker.

Øvrige forslag blev vedtaget med applaus.

Alt i alt et interessant årsmøde, som gav et godt grundlag for, hvad dansk judo vil arbejde med det kommende år.

Karl Jørgen
48 fodbolddrenge til "graduering" 26-03-2015
Vejle Boldklubs talenthold blev "gradueret" i judo.
Excellent Matsumae Cup 2015. 21-03-2015

Fantastic - Magnificent - Beautiful - Spectacular - Well done Vejle - When you hold it next time ... these were some of the words I heard during Matsumae Cup 2015.

I can only agree with these words and I am proud of being president of a club where so many members, parents, siblings, non members and people from other clubs have spent time assisting in Matsumae Cup 2015. Your help has made Matsumae Cup 2015 an international event that resonates throughout our judo world.

For me there is no doubt that the many hours the organizing committee, Marianne Nellemose Fredborg, Allan Hansen, Erik Hansen and Steen Rørvang, have spent prior to Matsumae Cup 2015 have been hours well spent resulting in a successful judo event.

From the President there must sound a HUGE "THANK YOU" to all who contributed to Matsumae Cup 2015.

I would also like to thank the sponsors for their support and backing of this event. 

Big thanks to the Japanese Embassy, Tokai University, the International Budo University, Bath University, Vejle Municipalty and the Danish Judo Federation for their support before and during Matsumae Cup 2015.

 

Yours sincerely
President of Vejle Judo Club
Jan Gravesen

Flotte resultater til HT16 15-06-2014
Flotte resultater og indsats af Vejles kæmpere til HT16.
Helene Møller vandt guld, Tobias Overgaard og Steffen Juhl Laursen vandt bronze. Stort TILLYKKE til dem alle. 
Også en rigtig flot indsats af Ismail Jasakov, som fik en 7. plads. 
Derudover var Tue Meldgaard Sørensen, Mads Anton Leth Kirsten , Sune Juhl Laursen, Christian V B Nielsen og Sebastian Juhl Laursen på måtten. Alle viste noget rigtig flot judo!
Vejle Judo Klub i VAF 16-05-2014
Læs artiklen fra Vejle Amts Folkeblad, om Vejle Judo Klub og det forestående 60 års jubilæum
Sommerlejr 2013 11-02-2014
Invitation til sommerlejr i Gerlev 2014
Se den HER
Nye regler 30-01-2014
​En forklarende film fra IJF til de nye regler! 
Se HER
Fællestræning - Judo, Karate og Jiu-Jitsu 17-01-2014
Fredag aften d. 10. januar 2014 havde klubben arrangeret fællestræning (Judo, Karate og Jiu-Jitsu), så vi kunne prøve lidt af det de andre går og laver 
Det blev til en både spændende, lærerig og sjov aften, hvor vi lagde ud med judo. Her var vi jo nogle stykker, som følte os på hjemmebane, men jeg skal lige love for, at vi kom på udebane, da karate tog over.
Aftenen blev sluttet af med pizza og hygge.
Tak til Jean (karate) og Preben (Judo) for super undervisning og til Jonna (karate) og Bjarne (Jiu Jitsu) for arrangementet.
Vi var alle enige om, at det skal gentages!
/Marianne
Ny 1. Dan 17-01-2014
Stort TILLYKKE til Kåre Møller, som graduerede til 1. Dan søndag d. 5. januar 2014
Vejle Judo er af Judo Danmark udnævnt til kraftcenter! 03-01-2014
Læs mere HER
Pris til Vejle Judo Klub 17-06-2013
Judo Danmarks Årsmøde blev afholdt d. 15. juni. På årsmødet fik Vejle Judo Klub en nystiftet pris for afholdelsen af Nordiske Mesterskaber, som er kåret til årets bedste arrangement/stævne.
Sølvmedalje ved Hold DMU 17-03-2013
Flot sølvmedalje til pigeholdet!
TILLYKKE og godt gået piger!
TV2 Syd på besøg i klubben 15-02-2013
Se indslaget om vinterferie-judo HER
Nye A-Landsholdskæmpere 14-02-2013
Louise Hansen og Helene Møller er blevet udtaget som A kæmpere på Cadetlandsholdet!
Stort TILLYKKE piger!
Ugeavisen - februar 2013 (2.0 Mb)
Senior DM i Ry 04-12-2012
Vejle Judo Klub deltog med to kæmpere til senior DM i Ry.
Kamal Teta havde tre kampe og kæmpede bravt, men måtte desværre se sig slået.
Sebastian Juhl Laursen viste rigtig flot judo, men tabte desværre sin bronzekamp.
Det blev dog til en spændende dag, med en masse flot judo til et godt arrangeret stævne.
Veteranstævne i Odense 27-10-2012
Bronze til Michael Ørum og pokal med hjem for flest deltagere ved Veteranstævnet i Odense! Godt gået "gamle drenge"
Sølv og guld til Tobias og Jonas i Pinneberg 24-09-2012
Tobias Overgaard og Jonas Karlsen var overbevisende ved turneringen i Pinneberg og kom hjem med henholdsvis sølv og guld. 

Begge kæmpere fik ved stævnet mulighed for og måle sig med kæmpere i samme aldersgruppe og antallet af kæmpere i hver vægtklasse gav dem begge fire kamp. 

Tobias vandt de første 3 kampe og viste undervejs fin judo (bl.a. ippon sei-nage til ippon). Først i finalen måtte han bøje sig for en stærk modstander. 

Jonas gik hele vejen med 4 sejre og lavede bl.a. en flot kosoto-gake til ippon. 

Alt ialt et fint stævne som er god opvarmning til de kommende Danske mesterskaber for ungdom. 


Træner / Jan Juhl
Omtale i Ugeavisen 12. september 2012 (0.9 Mb)

 

Årets Klub - Omtale i Vejle Amts Folkeblad d. 27. juni 2012 (0.9 Mb)

 

Årets Klub - Omtale i Ugeavisen d. 4. juli 2012 (1.5 Mb)

 

VJK i Ugeavisen (1.7 Mb)

 

Sølv til Louise Hansen 14-04-2012
FLOT sølvmedalje til Louise Hansen ved PORTUGAL EUROPEAN CUP - CADETS!
TILLYKKE - TILLYKKE - TILLYKKE.....

Se også artikel i Ugeavisen HER

 

Guldpigerne i Ugeavisen d. 9. maj 2012 (2.2 Mb)

 

DM Guld til Vejle 01-04-2012

GULD til Vejles piger ved DM for hold U17 · TILLYKKE - TILLYKKE - TILLYKKE


Flotte resultater til Ramløse træf 2012 20-03-2012
Søndag d. 18 marts deltog vi i Ramløse Træf.
Efter en tidlig afgang fra Vejle ankom vi til Ramløse klar til indvejning kl 8:38.
Alle bliver indvejet i gi, og grupperet efter bæltegrad. A og B-kæmpere i hver sin gruppe og så ikke graduerede i C-gruppen. Alle kæmpere må højest være 14 år på kampdagen. Man inddeles så i puljer ud fra sin vægt. Størrelsmæssigt bliver puljerne meget ens, men både børne-  og ungdomskæmpere kan således komme i samme pulje.
Vejle stillede op med Tobias, Anne-Sofie og Christian VB. Katja var med som coach.
Det blev til 12 fine kampe med masser af fight og god judo.
Anne-Sofie fik bronze og VB sølv. Tobias fik en 4. Plads i en meget hård pulje.

En lang dag med god judo.

Bo, VB´s far
Fastelavn er mit navn... 01-03-2012
Fastelavn er mit navn – boller vil jeg have. Jeg havde truet et par af børnene med, at hvis de ikke artede sig ville det være dem der fik turen ned i tønden – så vi i stedet for at slå katten af tønden, skulle slå barnet af tønden. Som det ofte går når voksne er lidt for friske, blev jeg naturligvis fanget i dette. Ikke af vrede forældre, som tillagde mig onde hensigter, men unger som meget kontant forlangte at komme ned i tønden, bakket op af andre børn som nikkende og be-jaende kunne sige: ”Du lovede ham altså, at han kunne komme ned i tønden, så vi kunne slå ham ud af den”.
Heldigvis blev jeg løst af situationen – jeg brugte mit sidste middel – jeg trak trænerkortet. Det gælder på alle hold, lige fra de mindste til de største. Trænerkortet skal bruges med omtanke, men er vist helt grundlæggende for vores sport. Ved specielle lejligheder er det i orden at sige, sådan er det fordi jeg er træner, jeg er i hvert fald ikke blevet fældet på det endnu.
En dejlig stund blev det – mange børn var klædt ud – dog en del som judo kæmpere ;-) en enkelt mor var også klædt ud – som gravid kvinde – hun påstod dog, at det ikke var udklædning. Preben Pedersen og familie havde lagt et stort arbejde i forberedelserne og det gjorde, at det var smukt udsmykkede tønder der fik nogle tæv. Nogle gange synes jeg næsten det er synd, at de fine tønder skal slås i stykker, men det er vist meningen med det hele.  Kage og fastelavnsboller blev holdt ude af dojoen – helt uden at det var nødvendigt at sige det. Det eneste der blev efterladt på måtten var tre stykker slikpapir uden indhold - Jeg fandt dem selv.
Jeg bliver så fornøjet når jeg ser de mange børn i aktivitet og når jeg ser forældrenes glæde ved at deres børn kommer i klubben. Som oftest ser jeg jo ikke så meget andet end det der foregår på måtten under træningen, men dejligt at opleve livet, glæden og aktiviteten lidt fra sidelinjen.
Så, vi glæder os til næste fælles arrangement – også.

Marianne + Preben
Trænere børneholdet

Artikel fra Vejle Amts Folkeblad 26-02-2012
Nedenfor kan du læse artiklen om klubben og klubbens landsholdkæmpere, som blev bragt i Vejle Amts Folkeblad d. 23. februar 2012
Artikel fra Vejle Amts Folkeblad (2.7 Mb)
STOR ungdoms-aktivitet på Vejle Judo Klubs måtter 20-02-2012

Regions- og weekendtræning sammen med Amager Judo Skole.

Judo
 
Fredag var Vejle Judo Klub vært for Judo Danmarks regionstræning for ungdomslandsholdet og dets aspiranter. Ekstraordinært havde regionstræningen besøg af et hold fra Amager Judo Klub og i anledning af Vinterferien, havde Vejle og Amager klubberne besluttet at lave weekenden om til én stor fællestræning.

Læs hele artiklen HER

 

Klubmesterskab 2011 17-12-2011
Et festligt jule-klubmesterskab er vel overstået. 
Knap 90 deltagere, flotte kampe og glade mennesker!
Tak til kæmperne, dommerne, sponsorerne, forældrerne og alle de frivillige for at gøre dagen til noget helt specielt!

Tak til sponsorerne: 
Diddl Legetøj - DK-CAMP - KE Fossilvin -Køreskolen i Vejle - LETT Advokatfirma - 

Stark Byggemarked - Vennerne


Nye landsholdskæmpere 11-12-2011
4 Vejlekæmpere udtaget til landsholdet:
Celina Chinh, Helene Møller, Louise Hansen og Katja Lau Petersen
- TILLYKKE TILLYKKE.......
Seniorgraduering 10-12-2011
Stort TILLYKKE med gradueringen til:
Jesper Frænde, Hardy Stagelund Nielsen, Christophe Duez og Preben Pedersen


Den Helder 22-11-2011

Flot indsats til Den Helder Open Championsship


Sølv til: Louise Hansen og Helene Møller,

Bronze til: Steffen Juhl Laursen

Anden placering: Celina Chinh Le
Besøg fra England - Darcel Yandzi 22-11-2011

Darcel Yandzi. 6. Dan besøgte klubben i weekenden d. 4 - 6. november 2011


Darcel har imponerende resultater bag sig. Han har vundet guld ved junior EM to gange, guld ved de Franske Mesterskaber tre gange, guld ved junior VM én gang, guld ved senior EM. Bronzemedalje ved VM, nr. 7 ved OL, guld ved Paris Grand Prix, guld ved VM for senior hold.


Se billeder fra træningsweekenden HER
Se også denne omtale i Ugeavisens netudgave:  www.ugeavisenvejle.dk

Optagelse af elever i Eliteidrætsklasserne på Nørremarksskolen 27-10-2011
Optagelse af elever i Eliteidrætsklasserne på Nørremarksskolen for skoleåret 2012/13
  • Fælles informationsmøde på Campus Vejle mandag den 28. november 2011
  • Åbent hus arrangement på Nørremarksskolen onsdag den 30. november 2011 fra kl. 18-20 ​
Ansøgningsfristen er søndag den 15. januar 2012.
Ved at klikke HER kan du læse mere om ansøgnings- og optagelsesproceduren.

Tag en snak med Jan Juhl og hør om det er noget for dig!
Stort tillykke til dragebådsteamet 18-08-2011
Fra Eliteudvalget, vil vi gerne ønske dragebådsteamet et stort tillykke med den flotte placering. 
I gjorde et flot stykke arbejde og skabte god underholdning for alle os, som kiggede på.
 
Der er ingen tvivl om, at I markerede Vejle Judo Klub på fornem vis.
 
Tak til hele teamet for jeres flotte indsats og en særlig tak til Steffen Juhl, for at sætte holdet og motivere til topydelse!
 
På vegne af Eliteudvalget
 
KE

Judo på landsdækkende TV 17-08-2011

Se TV2 Nyhederne klip med Ichiro Abe Sensai, 10. Dan fra sommerlejren på Gerlev Idrætshøjskole. Klik HER

Vejle Judo Klub starter nyt Tumlingehold 10-08-2011

Judo Tumlinge - 4 - 6 år (indtil 0. klasse) - med forældre.

Gennem leg i dojoen vil vi sammen udvikle børnenes grundmotorik. Samtidig skal træningen give børn og forældre gode, sportslige oplevelser sammen. Forældrene indgår som hjælpere og/eller aktive deltagere i legen.

I legen vil indgå øvelser, der forbereder børnene til egentligt judotræning, når de er gamle nok til at starte på klubbens børnehold (7 år eller 0. klasse). Bl.a. vil vi arbejde med faldteknik og lege, der øver børnenes reaktionshastighed.

Vi mødes i dojoen – i kælderen under DGI-huset.

Påklædning – træningstøj, løstsiddende, uden lynlåse.

Første træning er fredag d. 26. august kl. 15.30.

Fast træningstid vil være fredage kl. 15.30 til 16.25.

De første 3 træninger er gratis – vil man fortsætte på holdet er kontingentet kr. 200,00 pr. halve år. 

For tilmelding og yderligere oplysninger kontakt Karl-Jørgen på tlf. 2845 4934
Graduering 28. maj 2011 28-05-2011
Flg. har bestået:

Børnehold 6 - 10 år:

Holdegreb, vendeteknik og faldteknink:
Alexander Paulsen Dixen, Amalie Lindholm, Anders M. Pedersen, Benjamin Esbersen, Bjarke Bonnichsen, Casper C. Øllgaard, Ida Jakobsen, Liva Sofie Højen og Mads Hembo

Gul snip:
Anna-Therese Leth Kirsten, Mathilde Juul Nielsen, Karoline Hansen, Camilla Formsgaard-Jensen, Victor B. Thøstesen, Rune Møller, Henriette S. Nielsen, Sofie Jakobsen, Mathilde Sabroe, Jacquelin Emilia Sharam, Mie Mikkelsen, Peter F. Poulsen, Laurids Fischer, Nima Shiram og August Lund.

Orange snip:
Mads Anton Leth Kirsten, Jonathan Ting Mortensen, Christian F. Poulsen, Patrick Johnsen, Rebecca Nebel Møller, Shiva Emilia Sharam, Ane Møller Hansen, Peter Kruse, Asger Sabroe, Jakob Lilholm, Nikolaj Sabroe og Jonas Hye Dalsgaard.

Børnekata:
Caroline Juul Nielsen, Karoline A. Christensen og Sune Juhl Laursen


Børnehold 10 - 12 år:

Gul snip: Selma Damkjær Andersen
Brun Snip: Tobias Overgaard
Gult mellembælte: Siv Grandahl


Senior og fossilhold:

Gult bælte: Jens Eun Rasmussen og Kurt Bonnichsen
Brunt bælte: Masoud Bavi

Stort TILLYKKE til alle!

2 x 1 Kÿu 08-05-2011
Stort TILLYKKE til klubbens to nye brunbælter:

Michael Ørum og Lucas Nellemose Fredborg
Også en flot indsats fra de to uker Nina Topalovic og Katja Lau Petersen
Flotte resultater ved VKM 25-04-2011
4 x Guld, 1 x Sølv og 3 x Bronze til Vejle Judo Klub ved VKM.
Alle kæmpere havde nogle rigtig gode kampe og viste flot judo, så stort TILLYKKE til alle.
TAK TIL SPONSORERNE 02-01-2011
Besma A/S - Diddl Legetøj - DK-CAMP - KE Fossilvin - LETT Advokatfirma - Lido Biograferne - Mekong Asien Food - Nippon Sport - Rynkeby - P.A. Brød - REMA 1000 - Stark Byggemarked
TAK FOR INDSATSEN! 02-01-2011

Klubben takker medlemmer og forældre for den store indsats ved Dansk Senior Mesterskab d. 4. december 2010 og Klubmesterskabet d. 5. december 2010

Den Helder Open Judo Championship 25-11-2010
Vejle Judo Klub har i weekenden 20-21/11 -2010 haft  Hans, Louise, Line, Steffen, Toke og Sebastian til Den Helder Open Judo Championship.

Hans vandt 1 kamp og tabte 2

Louise vandt 1 kamp og tabte 2 

Line vandt 3 kampe og tabte 1 kamp = Bronze

Steffen vandt 2 kampe og tabte 1 kamp = Bronze

Toke tabte 2 kampe

Sebastian vandt 3 kampe og tabte 2 kampe = Bronze    


Alt ialt var stævnet en god erfaring/forberedelse til næste stævne.



Jan 
Flandern Cup 2010 - Lommel Belgien 09-11-2010
Vejle Judo Klub deltog med 3 kæmpere ved stævnet som havde 580 deltagere fra mange forskellige lande (fra norden deltog det norske og finske landshold for u-17 ).
 
Første kæmper der skulle i kamp var Sebastian Sølvergaard -66 kg u-15. Det belgiske system med indledende puljer blev brugt og Sebastian kom i en pulje med 3 andre. For at komme videre skulle man blive etter eller toér i sin pulje. Sebastian mødte i første kamp en polak der med 16 sek. igen fik scoret en yuko og fulgte op med holdgreb. I anden kamp mødte han en hollænder som ca. midtvejs fik lavet 2 yuko´er og desværre ved 2. scoring fik fuldt op med holdegreb.Den sidste kamp var mod en belgier, der viste sig at være meget stærk. Med ca. 1.40 igen endte Sebastian i holdegreb.
 
Line Papuga var på om søndagen og kom i sin indledende pulje sammen med en polak og en hollænder. Begge blev besejret med ippon. Line var dermed sikkert videre til hovedsystemet hvor hun skulle møde Fredrikke fra det norske landshold. Kampen blev ganske kort idet Line efter relativ kort kamptid fik scoret ippon på harai-goshi. Line var dermed i semifinalen, hvor hun skulle møde en anden hollænder (Evelien Berndsen). Line startede semifinalen rigtig godt og kom foran på yoku efter ca. 30 sek. Desværre fik Evelien udlignet og fulgte op med et holdegreb. Dermed skal Line kæmpe om bronze. Igen er det en hollænder (Valkenburg) som viser sig og være en rigtig stærk kæmper. Line kom efter relativ kort kamptid i problemer i ne-waza og måtte se sig besejret på holdegreb.
Altså en flot 5. pl. til Line.
 
Sebastian J. Laursen mødte i første puljekamp Menno Vink som viste sig at være en rigtig dygtig kæmper (vandt vægtklassen). Sebastian gik tiden ud men Menno scorede en wazari på en benfejning så kampen var tabt. I anden kamp mødte Sebastian en lille meget tæt belgier som et min. før tid fik kastet Sebastian til ippon. Vægtklassen var meget stærkt besat og der blev vist utrolig flot judo.
 
Selvom det ikke blev til medaljer i denne omgang, gav de efterfølgende 3 dage i træningslejren rigtig meget til de 3 danske kæmpere og vi arbejder stærkt på at komme afsted igen. Stævnet og campen var utroligt godt arrangeret og med deltagere fra Israel, USA, Belgien, Tyskland m.fl. var det en meget stærk camp.
 
Jan Juhl /Træner

  
Førsteplads til Thomas Christiansen i Niederelbe Cup 28-09-2010
Thomas Christiansen deltog i weekenden (25. + 26.09) i Niederelbe Cup i judo, der blev afviklet i Stade ved Hamburg. Turneringen var stærkt besat, og der deltog kæmpere fra både det tyske landshold samt Bundesligaen. I klassen senior minus 66 kilo stillede Thomas op som eneste udlænding, og det var hans første optræden som sortbælte.
Thomas vandt alle sine indledende kampe, inden han i finalen skulle møde Mirko Schulz med 2.Dan. Det blev et tæt opgør, men halvvejs inde i kampen kastede Thomas sin modstander med en benfejning og indsatte et holdegreb, som han holdt tiden ud. Det resulterede i både en pokal samt en førsteplads.
Bronze til Sebastian Juhl Laursen ved Swedish Open 27-09-2010

Vejle Judo Klub havde Sebastian Juhl Laursen med ved årets Swedish Open i Stockholm. Sebastian vandt den første kamp relativt hurtigt over Hedman fra sverige og skulle i anden kamp møde Thomas Halme fra Finland. Thomas Halme var netop blevet nr. 7 til EM og Sebastian vidste, at det blev en nøglekamp (også fordi han kun vandt knebent over ham ved årets BUDO NORD cup). Desværre blev det en kamp der aldrig rigtig kom igang idet Sebastian lavede en takisk brøler og gav Halme mulighed for at indsætte sit favoritkast.
Sebastian røg derved i opsamlingen og mødte Hedman fra Sverige, som blev besejret sikkert med en strangulering.
Næste kamp blev mod Enstrøm fra Sverige, som efter en scoring til yoku, blev besejret med holdegreb cirka halvvejs i kampen. I kampen om bronze ventede så Jamula fra Polen. Det blev en spændende og tæt kamp hvor Sebastian efter ca. 2 min. fik scoret en yoku på yoku-tomo-nage. Dette forspring holdt han kampen ud under hårdt pres og vandt dermed bronze.

Line Papuga var også med på turen selvom hun under forberedelserne var blev skadet. Hun benyttede muligheden til at se de modstandere, der var i hendes vægtklasse og tog flittigt notater og måske også lidt video. 

Jan Juhl

Vejle Judo Klub deltog i weekenden ved Copenhagen Camp 2010 06-09-2010

I weekenden 3. - 5. september, befandt nogle af Vejle Judo Klubs kæmpere sig på Amager til træningslejr. 
Med på turen var: Louise, Celina, Katja, Helene, Sebastian S., Sebastian J., Anders J. og undertegnede. 

Der var både hollændere, polakker og tyskere med på lejren, samt en masse danske kæmpere. 
Så der var god randori træning. Ulf Barritt stod for teknikdelen i den store gruppe, hvilket han klarede til UG. 
Alt i alt en god weekend for de unge VJK kæmpere, hvor jeg som ældste/træner ikke havde mange problemer med at få dem til at overholde aftaler.
De er jo godt skolet hjemmefra 

Judohilsner 
Steffen Juhl Laursen


Vejle Judo Klub har fået to nye dommere 06-09-2010
Klubben har fået to nye dommere:
Lærke Bach - National D-licens dommer og Lucas Nellemose Fredborg - Junior dommer.
De ønskes begge tillykke og god fornøjelse.
1. plads til Vejle Judo Klub 06-09-2010
Vejle Judo Klub vandt Dragebådsregattaen, som var arrangeret af Elite Vejle 
i forbindelse med "Vild med Vand" søndag d. 15. august 2010. Både hold og fanklub var helt fantastiske. TILLYKKE - TILLYKKE


Budo Nord Cup 2010 07-11-2010
VJK havde Morten Ulbæch og Sebastian J. Laursen med ved årets BUDO NORD CUP.

Morten var første mand i kamp, og han havde trukket en svensker i første kamp. Kampen er i lang tid meget lige, men svenskeren får desværre lavet en yoku sidst i kampen og Morten er derfor afhængig af han går i semi-finalen. Desværre taber svenskeren den næste og Morten er dermed ude.

I -73 kg. lagde Sebastian efter en oversidder ud med en svensker som han vandt over med ippon på yoko-tomoe-nage (efter wazari på sasae). Næste kamp mod en god finne bliver først vundet i golden score med yoku. I semifinalen skal sebastian så møde den svenske mester i klassen (Jonas Björktorp). Kampen starter rigtig fint idet Sebastian kommer foran på yoku. Desværre får svenskeren med ca. ½ min. igen ippon på et flot kast. Sebastian går dermed i bronzekampen hvor han skal møde den norske landsholdskæmper. Sebastian kaster nordmanden til ippon efter ca. 1½ min. da han laver krydsgreb i nakken og åbner for Sebastians te-garuma - så bronze til Sebastian.

Alt ialt et godt stævne for drengene. Vi blev efterfølgende i træningeslejren, som forberedelse til det sidst udtagelsestævne (Venray) frem mod EM for u-17.

Tak til Amager Judo Skole for lån af billedet!

Jan Juhl / træner

19. april 2010. Vejle Judo klub i Schweiz 07-11-2010

I weekenden 17/ 18 april deltog VJK til stævne i St. Gallen. Med på turen var:
Louise Hansen -40 u14
Cecilie Mortensen -44 u14
Hans Jensen -45 u14
Toke Johansen -81 Senior
Steffen Laursen -73 Senior

På første dagen kæmpede senior. Den første på måtten var Steffen (mig) det blev til 2 sejere og 1 nederlag. Toke er lige rykket i -81 og mangler derfor lidt på vægten, men jeg er sikker på at han høre til der. Det blev desværre til 2 nederlag. Men selv på en dag hvor intet virkede formår Toke at skaffe sig det bedste greb og det ved vi alle er vigtigt! Resten skal nok komme.

På anden dagen kæmpede vores u14 piger og dreng.
Hans var den første på måtten , i den første kamp møder han en blå bælte som har en stærk Seo-nage. Men inden Toke og jeg nåede at blive bange havde Hans afgjort kampen med en flot Hari-goshi. I den næste kamp møder Hans en tæt lille knægt som han desværre taber til med yoko.

I opsamlingen møder Hans den samme blå bælte som han vandt over i første kamp. Denne gang var kampen mere lige og desværre for Hans og os andre med et andet udfald. Hans taber med Yoko i golden score.

Cecilie møder i første kamp en blå/brunbælte som viser sig at være en stæk kæmper, men Cecilie holder hovedet koldt og lytter rigtig flot til hvad vi siger til hende. Da de 3 minutter er gået viser tavlen at Cecilie har vundet med yoko.. puha flot! Næste kamp bød på en sikker Ippon sejere og med et var vi i finalen. Finalen var dog desværre færdig før den var begyndt. Cecilie taber men ender med en rigtig rigtig flot sølv medalje tillykke!

Louise bliver i første kamp kastet i en rigtig flot Ippon-seo-nage. derfor må hun en tur i opsamling, her viser hun stor vilje og vinder to kampe. Blandt andet på et rigtig flot modkast. I bronzekampen bliver Louise desværre fanget i et holdegreb og kommer ikke ud. Pis men alligevel rigtig flot med en 5.plads tillykke!
Til slut vil jeg sige rigtig mange tak for en god tur til alle deltagere.

Steffen Juhl Laursen
VJK træner

24. november 2009. 6 Danmarksmestre fra Vejle 07-11-2010

Vejle Judo klub leverede flotte resultater ved ungdoms DM den. 14. og 15. november 2009.

Vejle judo klub beviste på fornemste vis, at det ikke er en tilfældighed, at klubben er blevet en del af Elite Vejle.

Klubben sendte 17 kæmpere af sted til ungdoms DM, hvilket indbragte 6 guld- og 5 sølvmedaljer.

Den 14. november var det for B-kæmpere (kæmpere der max har dyrket judo i 2 år og højest er gradueret til orange bælte). Fra Vejle deltog 2 piger og 4 drenge.
Pigerne stillede op i samme vægtklasse -40 kg., og det viste sig ret hurtigt, at det ville være mellem dem mesterskabet skulle afgøres. Det blev til nogle spændende kampe, hvor det til sidst blev Cecilie Ting Mortensen der tog guldet og Matilde Møller der fik sølv.

Drengene stillede op i 3 forskellige vægtklasser.
Hans S. Jensen stillede op i -40 kg (drenge), hvor han vandt sølv efter nogle meget lange og lige kampe. Hans lavede lørdagens flotteste kast, hvilket bragte ham i finalen, som blev tabt i de sidste sekunder.

Dennis S. Jensen, som stillede op i -45 (ungdom), fik ligeledes sølv efter nogle tætte kampe. Der var dog aldrig fare for, at Dennis ikke skulle få sølv.

Søndag d. 15. november deltog 11 A-kæmpere fra Vejle Judo Klub i De Danske Mesterskaber. Det blev til fem danske mesterskaber og to sølvmedaljer. Flot indsats af kæmperne.

Dagen startede med de yngste piger. Her stillede Vejle Judo Klub med kæmpere i fire ud af fem vægtklasser. Louise Hansen i -35 var den første på måtten, og efter flere hårdt kæmpede kampe, som alle gav sejr, kunne Louise kalde sig Dansk Mester. Presset var nu på resten af pigerne, hvilket dog bare så ud til at inspirere dem endnu mere. Næste kæmper på måtten var Celina Vitting i -40, heller ikke her kunne modstanderne stille noget op, og så endte det såmænd med endnu en flot guldmedalje til VJK. Til sidst var det Helene Møller og Samia Nørgaards tur, desværre var der kun en enkelt modstander til hver, så de måtte nøjes med en enkelt kamp. Alligevel gik de motiverede til opgaven, og vandt begge overlegent.

Dermed havde de yngste piger allerede sikret fire danske mesterskaber til VJK.
Herefter var det de yngste drenges tur, de to brødre Erik og Olav Sandberg kæmpede i henholdsvis -45 (Olav) og +50 (Erik). Olav var kommet i en rigtig hård vægtklasse, hvor alle havde rigtig mange kampe. Desværre måtte Olav se til takke med en placering lige uden for medaljerne. Erik derimod kæmpede sig frem til en sølvmedalje efter to kampe.

I cadetklassen stillede VJK med fire kæmpere. Den eneste tilbageværende af pigerne, Katja Petersen, stillede op i -57. Her var modstanden desværre lige i overkanten, og Katja måtte trods flot judo, tage tomhændet hjem.

I drengenes -60 kiloklasse deltog både Sebastian Sølvergaard og Morten Ulbæk, begge leverede en godkendt indsats, og vandt da også en kamp hver.
Begge var tæt på medaljerne. Den sidste cadet, Sebastian Juhl i -73 måtte efter et par sejre se sig slået i den afgørende kamp. Sølvmedaljen var beviset på en god indsats.

Den eneste junior fra VJK, Steffen Juhl, stillede op i -81 kg. Normalt kæmper Steffen -73, men pga. vægten deltog han i -81. Dette gjorde da heller ikke den store forskel, da Steffen vandt alle kampe og blev Dansk Mester.

VJK stillede med:

Steffen Juhl -81 junior
Sebastian Juhl -73 cadet
Sebastian Sølvergaard -60 cadet
Morten Ulbæk -60 cadet
Dennis S. Jensen -45 ungdom
Erik Sandberg +50 børn A
Olav Sandberg -45 børn A
Joakim Sølvergaard -45 børn A
Hans S. Jensen -40 børn B
Lau Lauridsen -40 børn B
Christian VB Nielsen -30 børn B

Katja Petersen -57 cadet
Samia Nørgaard +44 børn A
Helene Møller -44 børn A
Celina Lee Vitting -40 børn A
Cecilie Ting Mortensen -40 børn B
Matilde Møller -40 børn B
Louise Hansen -35 børn A

Toke og Klaus

Vejle Judo Klub | DGI Huset Hal 2, Willy Sørensens Plads 5, 7100 Vejle | * CVR 30253205 * NEM konto 9347 4585930658