Så er vi hjemme igen – fra årets træningslejr i Gerlev.
Denne vidunderlige tilbagevendende begivenhed, hvor vi gennem en hel uge får lov til at dyrke judo, lære nye teknikker og sidst, men ikke mindst gense alle de andre judotosser 
I år var der ingen store udenlandske navne på rollelisten – sådan da. Altså ikke noget trækplaster fra Japan med 10. dan. Alligevel var trænerlisten lang og spændende. Vores egen Tommy Mortensen, Thierry Dibert (Frankrig) og Stanislaw Kacprzycki (Polen) alle 6. dan blev ledsaget at Lars Maagaard, Simon Koch, Margrét Ragna Bjarnadóttir, Roland Vogt, John Søndergaard, Alexander Bakke, Steen Thomsen, Stig Midtiby, Marcus Hannerz, Allan Gjerulff, Martin Lykkegaard og Jesper Kolvig – og så kan det godt ske at jeg glemte nogen, trænerlisten var meget lang og jeg er heller ikke helt sikker på at alle disse var på måtten som trænere – jeg kunne jo kun deltage i en ting ad gangen og der var mange aktiviteter på samme tid.
I år var vi: Lucas, Line, Sebastian J, Hans S, Helene, Louise, Celina, Anne-Sofie, Katja, Lau, Tobias, VB, Tue, Jonas N, Rune, Frida, Marianne, Gerda, Lærke, Birgit, Bo, Kåre, Karl-Jørgen, K.E. nå, ja – jeg var jo også selv med. Det bliver vist 25 – hvilket igen betyder at vi har slået Amager Judoskole i antal deltagere. Det er et mål og en fornøjelse i sig selv. Så har jeg ikke talt Sune og Jan J med som kom torsdag.
Jeg tænkte, at jeg i år ville fange ungerne gennem ugens løb for at høre dem, hvad der havde været det bedste den dag. Det er en større kunst end som så, at fange unger i træningslejr, særligt hvis der skal komme noget fornuftigt ud af samtalerne. Så, det bliver min beretning der kommer til at stå til troende.
I børneafdelingen deltog Frida, Lau, VB, Jonas, Rune, Tobias og Tue. En overgang var Hans skrækslagen over at han var ved at blive placeret i denne gruppe, men han fik dog hurtigt lov til at rykke til næste hold – det manglede bare. I denne afdeling oplevede jeg, at det var John Søndergaard der var den mest markante træner. Jeg er sikker på at alle trænere der var på banen leverede god træning, men John har et helt utroligt tag på ungerne. Er der brug for at stryge med hårene gør han det og hvis det modsatte fordres, ja så gør han det – han har et frit sprog, som bliver taget godt i mod af børnene. Han fanger ungerne og får dem til at synes judo er sjovt. Det er ikke fordi de andre trænere ikke gør det godt, men John gør noget særligt, jeg så også Roland og Jesper Kolvig på måtten, og dem er ungerne også glade for.
Vi havde ingen uheld på måtten eller ved siden af. Den eneste skadeindsats, der skulle gøres var at ordinere Cola og Chips. Det er jo ikke så slemt. (Seriøst er det sukker og salt der skal til, men jeg bliver mere populær på Cola og Chips). Vores drenge og Frida gik til den og jeg håber de fik noget ud af træningen. Ellers er jeg vildt imponeret over al den aktivitet, der er udenfor træningstiderne. Boldspil, løb og leg. Jeg har stadig ikke helt forstået det spil, hvor tre børn skal stå på linje inde i et håndboldsmål og alle de andre skal tyre bolden mod bagdelene af de tre – men det er sikkert mig der mangler fantasi. Jeg tror dog at de mindste drenge holdte sig til almindelig boldspil.
Sebastian, Lærke, Line, Celina, Louise, Katja, Anne-Sofie, Hans og til dels Lucas deltog i træningen for kæmpere. Jeg hørte ikke noget fra dem, om hvordan træningen havde været – så det har sikkert været ok. De svedte efter træning og så brugte ud så det må være gode tegn. Line, Katja og Celina passede på under træning for ikke at få flere nye skader. Stakkels Helene mødte op med skade, eller resterne af en sådan, så hun deltog ikke i selve judotræningen. Louise havde lidt svært ved at holde sig fra måtten selvom Stig Midtiby havde tapet armen op. Vi havde en lille snak om, hvorvidt en uges pause i hendes alder ville være gavnlig målt i forhold til, at hun kommer til at toppe judomæssigt i alderen 23 – 26 år. Vi var ikke helt enige, men nåede da forlig med et skævt smil på læberne. Alle de unge mennesker er lette at have med på tur. De passer stort set sig selv og havde også sikret sig, at Frida var under deres beskyttelse. Jeg har selvfølgelig overvejet at sætte pigtrådshegn op om vores kønne piger, så de ikke fristes af alle de unge mænd der løber rundt i lejren, men vi afventer lige et år eller to inden vi skrider til alvorlige foranstaltninger. Dette er virkelig skrevet i humor, de opfører sig naturligt og ordentlig og er gode repræsentanter for klubben.
I den afdeling der hed ”Judo for all” deltog Bo, Birgit, Marianne, Kåre, Karl-Jørgen, K.E. og – jo – jeg var der vist også. Til nogle af træningerne var Lucas også med her. Jeg tror at både Bo og Birgit fik deres sag for og fik svedt tilstrækkeligt. De holdte sig til denne gruppe hele ugen, mens de andre deltog i EJU træningsseminar, som jeg skriver om længere fremme i teksten. Onde tunger (Amagerfolk ;-)) sagde, at hos dem var Judo for all det samme som handicapjudo – meeen de deltog nu selv. Det var mest Steen Thomsen som tog sig af denne del af træningen, men vi så både Stanislaw, Marcus og Thierry på måtten – Allan Gjerulff og Tommy var da også på besøg. Vores sidste træning talte jeg vist et par og tyve dangrader på trænerlisten – vi må være voldsomt populære.
Som en sidste inddeling var der mandag og tirsdag trænerseminar arrangeret af EJU (European Judo Union). Her var Marianne, Kåre, Lucas, Karl-Jørgen og jeg med. Til dette seminar var Patricia Floguet og Vincente Carratala (begge 5. Dan) udsendt for at fortælle om aldersrelateret træning for børn og unge, principielt for at vi kan holde på børnene længere. Dette løb over mandag og tirsdag. Seminaret var nok noget af det bedste jeg har oplevet på sommertræningslejr siden jeg i 80’erne og 90’erne kæmpede med fuld kraft og knoklede med nogle af de store drenge. Det var et virkeligt godt anlagt seminar. Patricia talte fransk og Vincente – tja, han talte spansk. Det var der ikke lige taget højde for – DJU/Gerlev var undskyldt, det var meget sent det blev bestemt, at det var netop disse to, der skulle undervise på forløbet, så der havde ikke været mulighed for at skaffe tolke. Pyt – John S har en fortid som tjener i Paris – han tog sig af en del af oversætterrollen i forhold til Patricia. Senere viste det sig, at både Thor Rasmussen og Sune Aagaard talte fransk og kunne hjælpe med oversættelserne. Da Vincente overtog træningen tirsdag var vi jo lidt spændte på, hvordan det skulle gå. Som ved et trylleslag var der flere der kunne tale flydende spansk og særligt Boris fra Sjelle-Skørring ydede den store oversætterindsats. Der var vist noget med at vores nye ven Peo fra Lund judoklub (LUGI) også talte flydende spansk, men oversatte vist ikke helt korrekt – spørg Marianne nærmere om dette.
Hvert år er der masser af underholdning for børnene – jeg har ikke helt styr på alle aktiviteter. Der er derudover mulighed for at komme i svømmehal. Som noget nyt blev morgensamlingerne reintroduceret – sidste gang var vist for 10 år siden. Dengang fungerede det ikke, men i år var det en kæmpe succes. Tommy holdt hver morgen et oplæg og en sang fik vi da også sunget. Tommys tema var judo sat ind i en livskontekst – hvad får jeg ud af judoen ud over fysisk træning. Det fører for vidt at forsøge at gengive hans oplæg, men jeg fandt dem utroligt spændende. Jeg tror at vores unge folk mere eller mindre var tvangsindlagte til første dagen, og jeg så med glæde at flere var gengangere på nogle af de andre dage, det var dejligt. Hver dag var der også studiekreds og trænerkurset havde også lagt beslag på mandag og tirsdag aften. Onsdag aften holdte Sune Aagaard oplæg om judo og dannelse. De gradueringsberettigede (mindst 1. dan) kunne så afsætte torsdag aften til at få fornyet deres licens til graduering. Her var vores egen Jan J som nyvalgt medlem i det nationale gradueringsudvalg mødt op for at være med til at præsentere de nye regler og deltage i debatten. Det foregår som en workshop, hvor vi forsøger at give hinanden feedback.
Endelig skal også nævnes Nationalgradueringen fredag. For mig er det et af ugens højdepunkter. Særligt i år, hvor Thor Rasmussen og Marcus Hannerz skulle op til henholdsvis 4. og 3. dan og hvor de begge bestod med bravur.
Det sociale på en træningslejr er noget helt særligt. Vi oplever hvert år at Vejle Judo Klub får nye venner. Jeg har jo slet ingen ide om, hvilke kontakter de unge knytter, med de voksne oplever jeg da lidt. Peo fra Lund var et utroligt dejligt bekendtskab og de mange deltagere fra Sjelle-Skørring satte også positivt præg på lejren og var med til at udbygge det sociale fællesskab. Vi fandt ud af at Bo er en god til at synge og spille på guitar – tror faktisk vi kan lease ham ud til andre klubber – gad vide om vi kan tjene til busturen på denne måde? Så var der også dem vi savnede – Mads Heller var der kun lige to gange en halv dag, hvor han holdt oplæg til studiekredsen og overværede nationalgradueringen. Helle Kirketerp fra Ørsø havde rodet rundt i ugerne og kunne ikke få fri til at deltage – ØV.
Vores bustur er altid noget særligt. Når vi drager af sted søndag eftermiddag er der liv og glade dage og også i år havde vil tilbudt at andre klubber kunne køre med i den bus vi lejede. Det betød, at vi samlede op i Fredericia og to gange på Fyn. Hjemturen er noget mere stille. Der opstod dog liv i bussen, da vi satte vores venner fra Fredericia af ved Burger King. Der var klart nogle af de unge der mente, at vi da sagtens kunne nå at aflægge Burger King et besøg mens vi nu læssede af – urimelig som jeg er, sagde jeg nej til dette.
Endnu en dejlig træningslejr er forbi og vi kan allerede nu glæde os til aktiviteterne næste år – også i uge 31. Vi må så se om vi kan øge antallet af børn/unge som deltager og mindst bibeholde antallet af voksne.
Preben
|